Jeg var i går til den mest sexede koncert jeg nogensinde har været til! Ja, sexede er det rette ord. Rasmus er gennem sit assistentjob for Le Gammeltoft blevet en del af holdet bag Klub Rolig, og i går blev det fantastiske arrangement puffet i gang af tre femtedele af bandet Quadron. Med Coco Malaika bag microfonen flød vi alle ind i det smukkeste, lækreste eventyr fyldt med Quadron-sange og forskellige covers. Jeg lyder måske en smule sentimental, men bandet, og ikke mindst Coco, skal opleves live - skal! Som Le sagde, man fik kuldegysninger så det gjorde ondt!
Dagen i dag er desværre blevet brugt helt anderledes, nemlig på skadestuen med en sandsynligvis brækket fod. Hvordan det kan lade sig gøre når det ikke er den kropsdel jeg bruger allermest, det ved jeg ikke. Den står derfor nu på film og sushi med benet i vejret!