Jeg ved godt at Lasse har lavet et lignende indlæg i går, men fødselsdage kan man jo ikke lige flytte. Min falder på torsdag, fører mig ud af den uansvarlige teenagetid og gør mig til en gammel røv på 20 år. Det er jo vildt! Selvom at min ønskeseddel kun har bestået af dejlige praktiske ting såsom en stegepande, nogle glas og en urtepotte, så skete det jeg havde frygtet. Med en forhøjelse på 14500 kroner, satte jeg et nyt niveau for min ønskeseddel og mine våde drømme! Bukserne er designet af Daniel Andresen, en belgisk designer - det kunne lyde dansk, så jeg undersøgte fyren, men med meget sparsomme resultater - med speciale i strik, og jeg er allerede solgt efter et hurtigt kig. Jeg skal se mere snarest!
Selvfølgelig et urealistisk ønske designet af en mand, som ryger i mit lille yndlings designer-kartotek. Jeg har altid haft det svært med fødselsdagsgave-, og for sags skyld julegaveønsker, da det efter mit hoved bliver alt for upersonligt og kvælende 'hvad-du-ønsker-skal-du-få'. Jeg er meget mere til en lille, uventet tanke med dybde. Måske lyder det lidt for sødt og idealistisk, men det rammer bare bedre hos mig. De lækre bukser er derfor et ret så godt ønske fra min side!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar