Sidste dag med mad fra en porcelænsskål! Jeg drager mod Roskilde i morgen, forhåbentlig iført ingenting andet end et armbånd. Det bliver sådan en festival á la helse-theme i år. No alcohol. Overhovedet. Jeg er stadig på mavesårsmedicin og har derfor planer om at være vældig irriterende med alkometer og udrensende smoothies til folket. Og så vil jeg danse en smule. Vi ses her, på pladsen eller .. i hegnet passer ikke så godt nu .. et andet sted! Hola bitches.

Det famøse shoot. Det famøse shoot for Wanted Magazine. Inden hele sygdoms-følgetonnen skrev jeg kort om at jeg skulle indgå i en billedserie som kan ses i næste udgave som udkommer 1. august 2011. Modeugenummeret om man vil. Jeg glæder mig vanvittigt til at vise resultatet af en fantastisk vild nat med skønne folk i liiidt underlige omgivelser! Mens I kan se et lille sneak peak vil jeg tage hjem til Nadia for at se de færdige billeder. Ush.

Billeder af Rasmus Behncke.

New necklace from Rokit Vintage.

Det gode ved at være på Herlev .. ja, I know, hospital-talk, det må stoppe nu! Det gode var at der var evigheder til at tømme online shops. Altså, det er jo egentlig det eneste man kan bruge penge på derinde, er det ikke?

Jeg opdagede flere ting undervejs; Der er for meget dødssygt tøj. Der er for meget dødssygt dyrt tøj. Dametøj - or dating a rich old daddy - må være vejen frem. Uden tvivl, jeg er kræsen og lidt underlig, men seriøst, der er jo så meget gabende kedeligt herretøj. Mit skab er nu beriget med fire fantastiske damejakker, tre par dameshorts og lidt andet gøgl fra deres rodekasser. Inden det bliver alt for drag det her hopper jeg på restaurant.

Lige ankommet til skærmen med fuldstændig overfyldt mave. Familien og jeg har fejret min fantastiske mor og hendes kæreste på restaurant med en smule mad - kun en smule. Av av av hvor er det lækkert at kunne proppe så overdådige mængder af virkelig lækker mad i ganen efter en del portioner á la kattemad på Herlev. Jeg er glad.

Relaunch: The Bitch Is Back.

Ja, jeg havde jo egentlig lovet at den lille halsbetændelse måtte rende mig i røven, men sådan skulle det desværre ikke være. Åbenbart. Jeg endte endnu engang på Herlev Hospital med et par halvdøde lunger og det blev til 14 meget voldsomme dage og en tid med not so much liv. Jeg satser virkelig på at kunne male bloggen fuld af farver igen, for fuck, det har jeg virkelig savnet. Når man er ved at tage billetten bliver man lige bekræftet i hvor glad man er for det man har om sig. Fantastiske mennesker. Fantastiske minder, oplevelser. En blog man elsker at lægge kræfter i. Jeg vil hoppe på Rasmus og slutte af med tak. I'm back for good.